Svensk ordbok 2009, webbversion
spä
`
ka sig
verb
späkte späkt
,
pres.
späker
späk·er
●
undertrycka sina drifter och behov
psykol.
fasta och späka sig
späka sig (med ngt)
sedan 1841
Subst.:
vbid1-890831
späkande
,
vbid2-890831
späkning